Hotel Kong Frederik hører blandt en af Københavns ældste hoteladresser. Allerede tilbage i 1300-tallet, har hotellet haft sovende gæster på besøg og budt på en lille en, inde i hotellets kro. Siden da har Hotel Kong Frederik haft besøg af både turister fra hele verden, danskerne selv og ikke mindst, et hav af kendte som John Mayer, Rammstein, Arnold Schwarzenegger og mange flere.
Vester Voldgade
Vester Voldgade, der hvor Hotel Kong Frederik har adresse i dag, lå der fra 1600-tallet en del af det voldanlæg, som omsluttede København.
Dengang kaldte man stien langs volden for "Filosofgangen", som oprindeligt var forbeholdt kongehusets køretøjer, når de skulle til og fra Christiansborg Slot.
Da volden ved Vester Voldgade gav adgang til indre København, lå der derfor mange hoteller langs volden, for de mange langvejsrejsende.
Adressen Vester Voldgade 23-27 har huset sovende gæster siden 1377, hvilket gør disse adresser til Københavns ældste hoteladresser.
Englænderne Kommer
I 1807 var England og Frankrig i krig imod hinanden, og da den danske kronprins Frederik afviste at stille den danske flåde til rådighed for englænderne, svarede de tilbage med ild og vrede.
Den 2. september 1807 fløj bomberne over København, hvilket førte til kæmpe brænde i hele byen. Den fem til ti meter høje mur langs Vester Voldgade tog også stor skade af angrebet og blev efterfølgende aldrig genopført.
Foto: The Granger Collection / Ritzau Scanpix
Industrialiseringen
I 1880-tallet under industrialiseringen, var hotellet kendt som “Industrihotellet” og “Hotel de Boulevard”. Begge hoteller blev i 1898 renoveret og genåbnet i 1900 som to adskilte hoteller ved navn Hotel Kong Frederik og Hotel Hafnia.
En Ny Begyndelse
I 1973 overtog ejeren af Hotel Kong Frederik Hotel Hafnia. Efter overtagelsen blev hotellerne slået sammen til ét.
Siden da har hotellet gennemgået flere renoveringer, der stadig bevarer den klassiske engelske stil, som hotellet altid har været kendt for.